Maarmorilik - efteråret 1986
Bygdetur til Ukkusissat og Maarmorilik.
- Ukkusissat skal dækkes med det sædvanlige halvårlige tilbud om tandlæge.
- Maarmorilik er ikke dækket af de regelmæssige besøg, da de ikke er indbygger i Uummaanaq. Med mellerum giver man dem dog tilbud om behandling, d ikke alle får det gjort i deres hjembyer.
- Deltager.
- Mig (Arne) som tandlæge.
- Nora Zeeb, tandteknikker, som klinikassistent.
- Udover det fik Jytte, mine børn og Noras børn lov til at tage med på turen til Maarmorilik.
Nora og mig bliver sejlet til Ukkusissat med udstyr til tandklinik. Udstyret bliver stillet op i sygeplejehuset.
Vi har så en uge til at undersøge og behandle børn og unge. De voksne får tilbudt nødbehandling. Det er hvad der kan tilbydes bygdebefolkningen
- Efter en uge bliver vi hentet af NUNATEKs båd, som havde sejlet os herud.
- Med båden er vores familie, som er med fra Uummaanaaq.
- Familien – Jytte, Ritt og Jess – og Noras børn afsejler fra Uummaanaaq
- Jess kontrollere at alt er i orden.
- Maarmorilik i sigte
- Minebyen, Maarmorilik, er beliggende ved det gamle marmorbrud.
- Den gang blev der brudt der malm i bjerget på den anden side af fjorden.
- Malmen bliver bragt ned til byen i gondoler.
- der er to gondoler:
- En udelukkende med malm
- En med malm/materialer og personer.
- Lagerplads til malmen.
- Malmbjerget – “den sorte engel”.
- Englen ses til venstre for toppen.
- Den sorte engel
- De to huller til venstre for englen er indgangen til minen.
- De to underste huller, som gondolen er på vej op til.
- De to mindre huller oven over er den gamle indgang
- Gondolen med passagerer på vej op til minen.
- Jytte og jeg fik tilbudt et besøg i minen.
- Vi blev kørt rundt i en bil i tre timer på den 90 km. vej der er der inde.
- Vi så de store haller, der er hugget ud i fjeldet, hvor de samler og reparerer alle de maskiner og biler, der kommer op.